620% profitabel vækst i omsætningen fra Google Ads
Potentialet var ikke til at tage fejl af, da vi ved den indledende dialog med SOFA.dk så optimeringsmulighederne i det eksisterende setup.
Markedet for salg af sofaer online er enormt konkurrencepræget, og det kan være svært at få taletid blandt de dominerende aktører på markedet.
Derfor vidste vi, at der fra dag 1 var behov for en dedikeret indsats i at afsøge behovsmønstrene hos de potentielle kunder, og at dette ville være essentiel for en succesfuld tilstedeværelse på Google Ads.
Væksten skal være profitabel
Med vores tilgang til Google Ads i et konkurrencepræget e-commerce landskab har vi formået at skabe en profitabel vækst af omsætningen fra Google Ads med 620% og en 153% forøgelse af antallet af konverteringer.
Vi benytter os endvidere af den viden, som vi løbende får fra Google Ads, til at optimere SOFA.dk’s tilstedeværelse på de organiske søgeresultater.
Nøglen til vækst ligger i konstante feed-optimeringer
Væksten i Google Ads er bl.a. skabt ved en gennemgående og løbende optimering af shopping-feedet, hvilket fra dag 1 har øget synligheden overfor potentielle kunder markant.
Derudover har en strategisk tilgang til kampagne- og annoncegruppe-strukturering været med til at øge profitabiliteten af de tekstbaserede annoncer, som tidligere ikke gav positivt afkast. Endvidere er samtlige annoncetekster optimeret med henblik på at øge antallet af kliks fra potentielle kunder. Dette har resulteret i en øget CTR på 105%.
Vi arbejder altid meget nøje med udarbejdelsen af en ny kampagne-struktur, når vi tager en case ind. Denne case har ikke været nogen undtagelse. En god struktur medvirker til, at vi kan have en strategisk tilgang til hypotesetests uden at miste overblikket.
Det er med til at sikre, at vi i dag står med et Google Ads set-up, der aldrig har været mere profitabelt for forretningen.
Er du klar på et strategisk samarbejde?
Så er vi klar til at eksekvere. Og vi lover også at være proaktive.