Google Ads Specialist

Fuldtid
Aalborg

Vil du være en del af en digital vækstpartner med ekspertise fra +250 cases i hele verden?

ICE DIGITAL er skabt med et brændende ønske om at nytænke og redefinere den traditionelle silotænkning i den digitale markedsføringsbranche.

Fuldtid - Aalborg

Vil du være en del af en nystartet digital vækstpartner med ekspertise fra +250 cases i hele verden? ICE DIGITAL er skabt med et brændende ønske om at nytænke og redefinere den traditionelle silotænkning i den digitale markedsføringsbranche. Vi har et fælles mål om at løfte synergien mellem marketingkanaler og hjælpe nogle af de mest innovative virksomheder med at indfri deres fulde potentiale. Vi vil gerne løfte vores rådgivnings- og eksekveringsniveau, hvorfor vi vil styrke vores Google Ads team, og derfor leder vi efter en Google Ads Specialist. Brænder du for Google Ads, og har du fingeren på pulsen, når det gælder annoncering? Vil du arbejde med optimering og opsætning af Google Ads hos en digital vækstpartner, der arbejder med forskellige typer af kunder? Så er ICE DIGITAL en oplagt mulighed, for vi er en digital vækstpartner, der arbejder med forskellige typer af kunder, og vi brænder for at hjælpe dem med digital markedsføring. Det vigtigste for os er vores kunder, og vi prioriterer højt at give dem en god oplevelse og levere resultater, der overgår deres forventninger. Du vil komme til at få en masse spændende opgaver og udfordringer.

Dine opgaver vil bestå af

  • Opsætning og optimering af Google Ads-konti. 
  • Analyse og forbedring af resultater. 
  • Skabe konverteringer, online synlighed og vækst for vores kunder. Kontakt og samarbejde med kunder. 
  • Udarbejdelse af strategi for kunden samt løbende dialog herom.

Om dig 

Den ideelle kandidat for os kunne have en uddannelse indenfor enten kommunikation eller markedsføring, men vi vægter hands-on erfaring endnu højere end uddannelsesniveau. Derudover er det vigtigt for os, at du har stor interesse og nysgerrighed for markedsføring, så vi sammen kan vækste virksomheden og blive endnu bedre. 

Vi forventer at du

  • Har erfaring med Google Ads. 
  • Er proaktiv, ansvarsfuld og detaljeorienteret. 
  • Har indgående kendskab til analyseværktøjer som fx Google Analytics. 
  • Har generel interesse og forståelse for markedsføringskanaler. 
  • Er drevet af at levere gode resultater og lære undervejs.

Om os

ICE DIGITAL er ikke et klassisk digitalt marketingbureau, men en digital vækstpartner, der har fokus på markedsføring i højeste kvalitet. Vores største opgave ligger i at hjælpe virksomheder med at opnå deres mål – hvad end det er vækst, flere salg eller flere relevante henvendelser fra potentielle kunder. For os er markedsføring ikke bare markedsføring, men vi vægter højt at udføre et godt stykke arbejde af høj kvalitet. Vi laver ikke samlebåndsarbejde, men anstrenger os for at levere resultater i topklasse. For os handler det om kvalitet og godt håndværk.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø og tror på fleksibilitet og frihed under ansvar, så du kan strukturere din dag på den måde du arbejder bedst, så længe du opfylder dine arbejdsopgaver tilfredsstillende. Du vil komme til at være tilknyttet vores kontor i enten Aarhus eller Aalborg, men med mulighed for at arbejde remote. Du vil blive en del af et stærkt team med en unik og varm medarbejderkultur med plads til frihed og stor vægt på personlig udvikling. Vi er idérige, løsningsorienterede og fokuserede på konstant udvikling.

Vil du være en del af holdet og hjælpe os med at hjælpe andre, så send en ansøgning og CV til mig på ss@icedigital.dk

Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte mig på mail.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Søren Skriver

Direktør og Partner

Søg jobbet

Send din ansøgning i dag

Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte mig på mail.